Indledning
N.F.S. Grundtvigs salme ”Hil dig frelser og forsoner” er en gendigtning af salve, mundi salutare (latin: ”hil dig, verdens frelse”), der er det første afsnit af Arnulf af Louvains (ca. 1200-1250) digt Membra Jesu nostri patientis sanctissima (latin: ”lemmerne af vor tålmodige Jesus”). Arnulfs digt består af bønner over den korsfæstede Kristus’ lemmer, og Grundtvig har bevaret den reflekterende karakter i sin gendigtning. Salmeteksten indledes med et blik på den korsfæstede Kristus, og beskriver derefter de spørgsmål som dette afføder hos betragteren, og de svar denne når frem til.
Det musikalske udgangspunkt for denne kantate er C.C. Hoffmanns solide og velkendte melodi, der præsenteres i kantatens første vers. I tredje vers introducerer sopranen desuden en anden melodi til Grundtvigs tekst, der er inspireret af argentinsk tango, og som derfor er mere levende. Melodierne fremhæver forskellige betydningslag i teksten: Hoffmanns fremhæver det højtidelige og indadvendte, mens den alternative melodi fremhæver det passionerede og bevægelige. I nogle af versene er sangen helt udeladt, så der i stedet spilles instrumentale refleksioner over salmeteksten.
Kantaten foreligger i en udgave for sopran, orgel/klaver og cello, men i appendix 1 er der desuden arrangementer for sopran og klaver af de satser, der ikke lader sig realisere uden cello i den ”fulde” udgave. Sopranen synger udelukkende dur- og moludgaver af de to melodier, med indlagte pauser og repetitioner. Denne tematiske enkelhed gør det muligt at lade sopranstemmen synge af et børnekor. Den alternative melodi er gengivet for sig selv i appendix 2 i en dyb udgave, så det er muligt at synge den som fællessalme, og samtidig forberede sig på at fremføre kantaten. Hoffmanns melodi bliver hhv. sunget og spillet i uændret form i første og sidste vers, og da den er velkendt i de fleste menigheder, er det en mulighed at lade organisten, korlederen og/eller menigheden synge med disse steder, mens sopranen i sidste vers synger den alternative melodi som modstemme.
Udover Grundtvigs tekst, er kantaten forsynet med en engelsk oversættelse af Dr John Irons, der har været så venlig at give tilladelse til at den kan benyttes i denne udgivelse.
Jesper Fink-Jensen, november 2021
